BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dit nye lægeliv? Attraktivt og fleksibelt job som speciallæge / 1. reservelæge på Ærø. Gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og/eller deltid.
En speciallæge/1. reservelæge til 25 t/uge eller mindre til Ærø Sygehus, OUH
Vil du prøve et andet lægeliv, så er tilbuddet her: Kombiner dit virke som læge i et sygehus i forandring med rig mulighed for friluftsaktiviteter i en enestående natur, såvel til lands som til vands. Vi søger nemlig en eller to 1. reservelæger/speciallæger til i alt 25 t/uge til Ærø Sygehus. Tiltrædelse den 1. september 2023 eller hurtigst muligt.
Din kommende arbejdsplads i Det Sydfynske Øhav
Ærø Sygehus har 12 sengepladser herunder en hospiceplads, et ambulatorium, en visiteret skadestue/modtagelse, et laboratorium og en røntgenafdeling. Personalet er uddannet i traumemodtagelse, hjertestopbehandling, akut medicinsk behandling, behandling af kronisk syge og døende samt rehabilitering af patienter efter større operationer på andre sygehuse. Vi betjener øens 6.000 borgere samt de ca. 300.000 turister, der årligt besøger øen.
Ærø Sygehus ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser i Ærøskøbing i gåafstand fra havnen med færgeforbindelse til Svendborg. Ærø ligger midt i Det Sydfynske Øhav, og her er rig mulighed for fritidsinteresser som for eksempel sejlads, kajak og golf. Kommunen har desuden børnepasningsgaranti, skoler, idrætsfaciliteter mv.
Du får adgang til helt ny renoveret vagtbolig tæt på sygehuset, hvorfra du tilgår de planlagte vagter. Hvis du ønsker det, kan vi være behjælpelige med at finde bolig. (Som et kuriosum kan det nævnes, at du faktisk også får brugsret til et af de klassiske strandhuse på stranden ved Ærøskøbing).
Jobbets indhold
Som speciallæge / 1. reservelæge hos os får du et bredt lægeligt arbejdsfelt, som garanteret ikke ligner hverdagen på andre sygehuse. Du kommer blandt andet til at stå for:
- Stuegang og ambulant kontrol
- Fremmødekonsultationer af visiterede patienter fra lægevagten
- Visiteret skadestue
- I tæt samarbejde med anæstesisygeplejeske at klargøre og stabilisere patienter til overflytning med akut helikoptertransport
Dine kvalifikationer
Du har brede kvalifikationer inden for specielt det medicinske område og har erfaring med at passe skadestue. Du er speciallæge i intern medicin eller et af de 9 interne medicinske specialer eller speciallæge i anæstesiologi – alternativt er du 1. reservelæge inden for et af disse områder.
Som person er du selvstændigt handlende, samtidig med at du er god til at samarbejde med de mange forskellige samarbejdspartnere, stillingen indebærer.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger eller Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfristen for stillingen er den 7. august 2023. Tiltrædelse 1. september eller hurtigst muligt efter aftale.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte, Cheflæge Anette Tanderup på mobil 2137 4798 eller oversygeplejerske Janeke Espensen mobil 2323 8487.
Mere om Sygehusenheden Ærø
Sygehuset har årligt ca. 700 indlæggelser og ca. 1.350 ambulante behandlinger herunder visiteret skadestuefunktion. Ærø Sygehus varetager vagtforpligtigelsen fra de praktiserende læger på Ærø, svarende til 1700 fremmøde lægevagtskonsultationer på årsbasis. Sygehuset er en af Ærøs største arbejdspladser med ca. 45 ansatte og har eksisteret siden 1891.
Læs eventuelt mere om sygehuset: https://ouh.dk/til-patienter-og-parorende/aero
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ærø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Syghusvejen 18, 5970 Ærøskøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225965&DepartmentId=6873&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874430